Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvilestund

I Trolde- og Hyldemosen sover børnene under to år primært ude. Vi imødekommer børnenes individuelle sovebehov, både hvad angår antal af lure og længden af dem og efter anbefaling fra sundhedsplejersken vækker vi som udgangspunkt ikke børnene, men lader dem sove til de er udhvilede. Efter to årsalderen flytter de indenfor og sove, hvor de sover i et fælles rum. Det er meget forskelligt hvornår et barn ikke længere har brug for sin middagslur og her i Trolde- og Hyldemosen kan barnet, efter dialog med jer forældre, få mulighed for at få middagslur så længe I/vi vurderer det for godt for barnet.

I børnehaven afholder vi hvilestund for de børn som ikke længere sover til middag. Ved 13/13:30 tiden kommer børnene ind til hvilestund for at få mulighed for at koble af og komme ned i gear. Hvilestunden kan bestå af afslapningsmusik, højtlæsning eller massage og er en fælles ”aktivitet” hvor der skabes mulighed for at få ro på kroppen. Hvilestunden afsluttes ca. kl. 14, hvorefter børnene får eftermiddagsmad.